Om time2mind

HEJ, JEG ER SINE

...og jeg startede i 2007 time2mind, et sted hvor der er tid og plads til dig.

Jeg har altid vidst, at jeg kunne noget helt specielt med krop, følelser og tanker ... og især sammenhængen mellem de tre. Jeg er uddannet Totum Kropsterapeut af Lars Henrik Rasmussen, Jakob Bøge og Jesper Brandis

- alle tre uddannet Body SDS Terapeuter. Endvidere har jeg en baggrund i yoga og er uddannet indenfor Restorativ Yoga af Ditte Bykærholm Nielsen og Pranayama Yoga af Simon Krohn.

 

I min behandling bygger jeg bro mellem hoved og krop og skaber balance mellem led, muskler og åndedræt. Langsomt og blidt løsner jeg lag på lag i krop og psyke, så der skabes rum til at du kan møde dig selv, din krop og din livssituation med accept og indsigt.

 

Jeg har en særlig indføling med hovedpine- og migrænetilstande og de afledte spændinger disse giver i skulder, nakke og ryg. Som 8-årig oplevede jeg selv mit første migræneanfald og har levet med det lige siden, så jeg forstår disse tilstande indefra og har stor succes med at skabe forløb, der bringer krop og liv i balance. Jeg korrigerer for skævheder og spændinger, som kan være med til at trække kroppen i ubalance, og forløser nye som gamle stresstilstande, der forhindrer kroppen i at slappe af og restituere.